Først kom sammenlægningen til større musikskoler under kommunalreformen. Så kom folkeskolereformen med Den Åbne Skole. Senest er en ny overenskomst for musikskolelærere trådt i kraft. Det har medført radikale ændringer og skabt udviklingsmuligheder på hele musikskoleområdet. Det har også udfordret musikskolernes faglige kerneværdier, tilrettelæggelse af undervisningen og økonomiske grundlag.
I 2013 blev det gjort til lov, at folke- og musikskoler skal samarbejde. I mange kommuner har det dog vist sig vanskeligt at komme i gang. Økonomi, kultur og manglende politisk opbakning bremser samarbejdet. Mange steder går det fx trægt med at finde folkeskoler, som vil betale den reelle pris for samarbejdet eller give eleverne mulighed for at benytte musikskolens betalingsaktiviteter i skoletiden. Fra musikskolerne opleves det fra tid til anden som en manglende erkendelse af, at samarbejdet mellem musikskole og folkeskole er en fælles opgave og en udviklingsmulighed for begge parter.
Det manglende økonomiske grundlag for samarbejdet gør kun ondt værre, og det gør det svært for mange musikskoler at fastholde de samme samarbejdspartnere over flere sæsoner. Denne manglende kontinuitet i samarbejdet har vist sig at skabe flere uhensigtsmæssige konsekvenser. Blandt andet hindrer de korte samarbejdsforløb musikskolerne i at opbygge stærke musikfaglige læringsmiljøer lokalt på folkeskolerne.